|
Mayor "Diamond Joe" Joseph Fitzpatrick Fitzgerald Fitzhenry Quimby. Introduceret den 11. oktober 1990 i "Bart Gets an F" (S02E01), Dan Castellaneta lægger stemme til Quimby. Han er gift med Martha, han har haft 27 faderskabsager, men har tilsyneladende ingen børn med hans egen kone.
Quimby er Springfields borgmester og medlem af Demokraterne. Det han bruger det meste af sin tid på er at sørge for at han forbliver borgmester i Springfield, jagte kvinder og overtræde loven, han tager blandt andet imod bestikkelse fra Fat Tony, og på seglet i hans kontor står der også "Corruptus in Extremis". Passer det Quimby at bøjen loven, gør han det gerne, han har også tidligere bestukket folk til at aflægge falsk vidnesbyrd. På trods af længere tid som Springfields borgmester, virker han sjældent interesseret i byen og har flere gange vist sin foragt overfor borgerene offentligt. Et par gange er Quimby blevet erstattet som borgmester, men han får altid sit job tilbage.
Joe Quimby er blandt andet kendt for ofte at sige "Vote Quimby".
|